Innovationssalon
Salon
På et studiebesøg på GAIA og GAIA-Museum, det er et aktivitets- og samværstilbud til voksne, som har svært ved at klare sig på det etablerede arbejdsmarked, fortæller museumsinspektøren, at deres målgruppe ændrer sig radikalt, hvor tidligere brugere havde mere synlige vanskeligheder, så kommer der nu flere unge, som på overfladen ligner alle andre, men som kæmper med angst, som blokerer for deltagelse på arbejdsmarkedet og i andre sociale sammenhænge. Videre fortæller Museumsinspektøren, at den traditionelle målgruppe og de unge med angst har mange konflikter, og så slutter hun af med at sige, GAIA kommer til at bruge 10 år på at forstå den nye målgruppe bedre, så indsatsen skal udvikles. Tilsvarende problemstillinger med målgruppen oplever Pædagoger, Lærer, Sygeplejersker etc.
Vi har også virksomheder tilknyttet Studentervæksthuset ved Campus Randers, som arbejder med beslægtede temaer, bl.a. Birgithe Holse Forlag, som har udgivet bøger om angst og depression, samt projekt My Way, der støtter unge fra udsatte familier i at fastholde en arbejdsidentitet etc. Vi inviterede på tværs af sektorer og fag og sagde de Ja vi deltager. Innovationssalonen er inspireret fra en salonhistorie, der strækker sig helt tilbage middelalderen. Især i kølevandet på oplysningstiden bliver samtalesaloner populære.
På daværende tidspunkt var samtalesaloner undergrund til etablerede magthierarkier som kirke, kongehuse etc. I salonen kunne en mere fri samtale finde sted. Værten skulle sørge for et fint måltid og skabe rammerne omkring nærværende temaer til samtalen. Det var vigtigt, at værten gjorde sig umage med udvælgelse af råvarer, tilberedningen, og serveringen, det gennemgående signal skulle være, Jeg vil jer det godt. Dette afsæt skulle så fodre, at samtlige deltagere i salonen ville give tilbage i samtalen med nærværende og væsentlige personlige indslag. Ens taletid skal ikke bruges genfortælling af trendy ideologier eller støvet forskning. I saloner accepteres turister ikke.
Opbygning innovationssalon – Unge med Angst
1) 1. Innovationssalon, efterfællesspisning præsenterede værten deltagerne og hvorfor de var inviteret? Hereftertog vi en runde, hvor alle fik mulighed for at sige hvilke tanker de havdeomkring unge med angst og hvordan det kom til udtryk i deres praksis? Der varen appel til at alle indlæg skulle være praksisnær og casebaseret. Alle fikordet, alle skulle lytte og hvis der blev sagt noget i runden, som man havdebruge for at kommentere på, så måtte man skrive det på bordet, sammen medstikord til en eget indlæg. Ift. Vi oplevede opmærksomhed og nærvær isamtalerne og tålmodighed i processen. Det er også vigtige dyder i salon.
2) Kodning. Efter 1. salon koderværterne de udsagn som de forskellige deltagere har bidraget med. Og dennekodning mundede ud i to udfordringer, som vi så visualiserede med direkteudsagn for deltagerne.
3) 2. Innovationssalon, efter fællesspisningbedte værten deltagerne forholde sig til hvilken af de to udfordringer, dehelst vil arbejde videre med? Det gav to mindre grupper, som heldigvisstadigvæk var tværfaglige og med studerende, virksomheder og institutioner.Herefter tog vi igen en runde, hvor deltagere fik mulighed for at sige, hvordande tænkte, at gruppe skulle arbejde med innovationsudfordringen? Samt omgruppen havde brug for at blive åbnet på ny for andre deltagere med den nødvendigeviden til at arbejde med udfordringen. Under runden skrev deltagere igenstikord på bordet.
4) Til innovationssalonen blev deretableret en lukket facebookgruppe, hvor deltagerne kunne dele inspirerendemateriale omkring temaet – unge med Angst. Ligeledes opfordrede vi deltagernetil at besøge hinandens praksisser.
5) 3. Innovationssalon, fagligudvikling, løsningsforslag og opsummering etablering af netværk.
Jørgensen, Dorthe (2015), Nærvær og eftertanke, mit pædagogiske laboratorium. 1. udgave Wunderbuch.
Münster, Morten (2020), Jytte vender tilbage, 1. udgave, Gyldendal Business